Om os

Om os

Cars by Riisager er en nordjysk, familieejet virksomhed ved Hjørring, hvor kvalitet, ordentlighed og godt håndværk er fundamentet.

Vi er drevet af passion for biler og af ønsket om at gøre det nemmere, tryggere og mere gennemsigtigt at være bilejer. Derfor har vi samlet køb og salg af biler, detaljeret bilpleje og keramisk coating samt bilplejeprodukter i ét bilunivers. Det betyder, at du som bilejer kan samle det hele ét sted – med personlig kontakt, tryghed og kvalitet hele vejen.

Vores holdning er enkel: Vi vil være ordentlige, levere høj kvalitet og udføre godt håndværk. Vi vil skabe resultater, der kan ses og mærkes, og som fungerer i hverdagen. Og vi gør os umage.

Vi tror på, at netop dét skaber de bedste oplevelser – for bilerne og for jer – og de stærkeste relationer på den lange bane.

Gennemtænkt bilhandel

Vi arbejder med salg af nyere, brugte biler og har bevidst valgt, at gennemsigtighed går forud for volumen og tempo.
For os handler et bilsalg ikke kun om bilen – men om helheden og om, at beslutningen får lov at føles rigtig.

Vores biler præsenteres online med billeder, video og grundige beskrivelser, så I i ro og mag kan danne jer et overblik. Udvalget er håndplukket af Michael, gennemgået og klargjort hos os, og det er biler, vi kan stå inde for.

Når I vil se en bil, aftaler vi et tidspunkt, der passer jer, så der er god tid til dialog og prøvetur.

Vi har ingen faste åbningstider og er ikke et stort bilhus. Til gengæld er vi lette at få fat på, og vi svarer selv på alle henvendelser. Vi sætter pris på de uformelle snakke, nørder detaljer og gør os måske lidt ekstra umage, fordi vi ikke kan lade være.

Vi er her hele vejen – også bagefter.

Detaljeret bilpleje

I vores CarCare-afdeling udfører vi detaljerede bilplejebehandlinger og keramisk coating med dokumenteret kvalitet og holdbarhed. Vi tager ansvar for hele processen – også efterfølgende – og arbejder med samme grundige tilgang som i resten af vores forretning.

Vi tror på, at det giver de bedste resultater, og behandlinger, der kan ses og mærkes, og som holder. Ikke kun i dag, men på lang sigt.

Resultatet er en mere velholdt bil. Og meget større køreglæde i hverdagen.

Detaljeret bilpleje

Bilplejeprodukter, vi selv bruger

I CarShoppen tilbyder vi bilplejeprodukter, som vi selv bruger i hverdagen og kan stå inde for. Vi udvælger sortimentet med fokus på kvalitet, holdbarhed og produkter, der fungerer i praksis.

Uanset om du er ny i bilpleje eller erfaren entusiast, rådgiver vi gerne om produkter, anvendelse og vedligehold. Og vi er her også bagefter, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp undervejs.

Vi mener, at det skal være nemt og overskueligt at passe på sin bil - for en ren og velholdt bil giver færre bekymringer – og meget mere glæde i hverdagen.

Følg med i vores hverdag